Socialpsykologisk er to af fundamenterne følgende lovmæssigheder:

  • Al adfærd situationsbestemmes.
  • Al adfærd personforankres.

I praksis betyder det, at vi systematisk arbejder ud fra den konkrete kontekst, hvor i et givent problem er opstået:

  • Hvilke metoder skal der anvendes i den givne situation?
  • Hvad virkede / virkede ikke?
  • Hvilke nye tiltag skal sættes i værk – og af hvem?

Effekten af de nye tiltag i forhold til det enkelte barns udviklingsproces og behandlingsplan evalueres på personale og supervisionsmøderne.

Derudover arbejder vi ud fra den systemiske synsvinkel dvs., at vi foruden arbejdet med det enkelte barn, fokuserer på alt i barnets livsverden, dets rolle i børnegruppen, i skolen, i familien og i fritiden.​

Den anerkendende tilgang praktiseres ved at vi bestræber os på at ” tage barnet på fersk gerning” i at gøre det acceptable og ønskværdige. Vi arbejder konkret med at styrke barnets selvværd og selvtillid ved at rose barnet i 1-1 kontakten med en medarbejder. Den anderkendende tilgang tager udgangspunkt i relationen, evnen til at sætte sig i barnets sted, kende sin egen rolle og betydning for barnet, så barnet oplever den voksne som en autentisk person, der behandler barnet ligeværdigt.

Vi bruger den narrative pædagogiske tilgang til at støtte identitetsdannelsen hos det enkelte barn. Det betyder i praksis, at vi har fokus på at styrke barnets narrative kompetencer, at vi støtter barnet i at skabe de alternative, mere positive fortællinger om sig selv, og at vi arbejder med udarbejdelsen af livshistoriebøger.

Vores metoder og referenceramme drøftes fortløbende, som et fast punkt på personalemødet ud fra praksis og udvalgte artikler.​