Espehøj er en gammel firlænget gård med egen skov og med badestrand i cykelafstand.
Vi er et familielignende mindre opholdssted. Vi har både en døgnafdeling en aflastningsafdeling.
Vi arbejder ud fra en systemisk og narrativ tilgang hvilket for os, betyder at vi ser børnene i deres relationer og sammenhænge, de er i. Vi arbejder med det hele barn og er i tæt kontakt til deres familier. Vi er de imødekommende voksne som gennem nysgerrighed udforsker de dominerende fortællinger, som kan styrke barnets forståelser af egen livsverden.
Det enkelte barn skal føle sig set, forstået og imødekommet af nærværende engagerede voksne, der anerkender barnet, som det er.
Espehøj er omgivet af en storslået natur – både strand, skov, marker og søer i gåafstand.
Vi har altid friluftsaktiviteter på programmet i weekenderne, blandt andet bål, badning, fiskeri, lege/klatring i skov med videre.
Vores fysiske rammer der gør det muligt for os at lave stort set alt inden for udendørsaktiviteter.